Hestens forskellige farver kommer i uendeligt mange nuancer.
Disse nuancer skyldes flere forskellige faktorer.

Shade Effect

Shade effect menes at være en polygenetisk egenskab (styret af flere forskellige gener) der ændrer nuancen af hårenes pigment.
Man inddeler i lys shade, medium shade og mørk shade, selvom der nok egentlig er tale om en mere flydende overgang fra det helt mørke til det helt lyse pigment.
I USA har man en betydeligt mere udviklet farvenomenklatur, så her har effekten af shade, en betydning for farvens navn.
Basisfarven brun (Bay) bliver ved mørk shade til: Blood Bay eller Mahogany Bay.
Ved medium shade siger man enten bare Bay, eller alternativt Red Bay eller Cherry bay.
Ved lys shade bruges udtrykkene: Sandy Bay, Golden Bay og Light Bay.
Er basisfarven sort (Black) kaldes den ved mørk shade for Jet Black eller Raven Black. Dette er den type af sort der ikke afbleges af solen, og altid forbliver kulsort, næsten helt blåskinnende sort. Ved medium shade kaldes farven bare Black og ved lys shade får man det der kaldes Summer Black eller Black Brown (altså sortbrun). Dette er den farve der ofte afbleges helt til en gylden brun farve om sommeren.
Når vi kigger på den røde (Chestnut) basisfarve, bliver effekten af den mørke shade at farven kaldes: Liver Chestnut (leverrød) eller Dark Chestnut. Medium shade giver Red Chestnut eller Cobber Chestnut (kobberrød). Og endelig giver lys shade Light Chestnut, Golden Chestnut eller Yellow Chestnut.
Nedenfor kan I se nogle eksempler på de tre grundfarver i forskellige nuancer.

Zonneroosje v.d. Uilecotenweg, mørk brun/mahogany bay- Mosbækmindes Gry, brun/bay - Aarupgaards Morgiane, lys brun/sandy bay.

Søndergårds Mac, sort/jet black - Ciska v.h. Broek, sort/black - Stjernens Mini-Angus, sort/summer black

Stjernens Coral, leverrød/liver chestnut - Sandfords Golden Gizmo, rød/chestnut - Rosa van het Keitzertje, rødbroget/light chestnut and white.

Sooty Genet

Sooty genet (Sty) har også betydning for farvernes nuance. Dette gen går også under navnet "mørknings faktor" og som navnet hentyder giver det en mørkning af hestens farve, idet der sker en iblanding af sorte hår i hestens pels. På brune heste er de sorte hår hovedsageligt fordelt henover ryggen og på skuldrene, hvor man på de røde heste ser en mere ensartet udbredning. Dette fænomen har gjort at man nu mistænker at der er to forskellige sooty gener, et for røde og et for brune heste. Effekten på de sorte heste er minimal, idet en iblanding af sorte hår i en i forvejen sort pels, ikke har den store effekt. Dog kan det give mere intense dybsorte heste. Effekten af sooty kan varierer fra minimal til ekstensiv.
Røde heste bliver oftest leverrøde, ligesom ved shade effect.

Sooty kan på en rød hest resultere i det man kalder en Black Chestnut. Altså en rød hest der er så mørk, at den kan forveksles med sort.
Et rigtig godt eksempel på en sådan hest er den kendte danske hingst Blue Hors Don Schufro

Her er nogle andre eksempler på mulige sooty bærere

Her er det tydeligt at se hvordan udbredelsen af de mørke områder henover ryggen på de brune heste står i kontrast til den mere jævne fordeling hos de røde heste.
Jeg skriver "mulige" sooty bærere, idet man desværre ikke kan teste for sooty genet endnu, og det er dermed umuligt at sige med 100% sikkerhed om hestene rent faktisk er bærere af sooty. Især de leverrøde heste kan det være svært at vurdere om den mørke farve skyldes shade effekt, sooty eller en kombination af de to.

Sooty genet har også effekt på andre farver end grundfarverne. Her ses eks. nogle sooty buckskin

Idet buckskin jo har brun grundfarve, er det også her tydeligt at se de mørke områders udbredelse over ryg og skulder. Den sidste er også en sooty buckskin men her er effekten af genet så udtalt at man nok ville have svært ved at gætte at hesten rent faktisk er buckskin.

Pangaré

Pangaré effekten menes at være styret af et enkelt gen hvor den dominante allel Pa+ giver lysning af hårene omkring mulen, øjnene og langs bugen.
Effekten kan være mere eller mindre tydelig, og den menes at have effekt på alle grundfarverne, idet man mener at mørkebrune heste, der jo er sorte med lys mule og lys lyske, også kan skyldes Pangaré genet og altså ikke kun "black and tan" i Agouti locus, som jeg har beskrevet under grundfarver.
På de røde og brune heste kan effekten være meget tydelig, og i nogle racer som eks. tyroler haflingeren og exmoor ponyen, ses effekten stort set hos alle individer i racen.
I engelsktalende lande, især USA kaldes effekten for "mealy" eller "mealy mouth"

Nedenfor ses hhv. tyroler haflinger, exmoor og przewalsky heste, alle med pangaré.

Man og Hale Farve hos Røde Heste

Røde heste er kendt for at have mange forskellige farver man og hale.
Nogle har næsten helt sorte hår i man og hale, andre har en blanding af lyse og sorte hår, der får deres man og hale til at se helt sølvfarvede ud.
Andre heste har helt lyse maner og haler, nogen gange næsten helt hvide.
Men har før i tiden troet at det var et recessivt gen der gav de lyse eller "flaxen" man og haler hos røde heste.
Nyere forskning tyder dog på at man og hale farve hos røde heste er polygenetisk styret og altså kontrolleres af en lang række forskellige gener.
Hos shetlandsponyen er den lyse eller "flaxen" man og hale meget almindelig, men også sølvfarvede maner og haler ses forholdsvist ofte hos de røde heste.

Hawksground Little Star, palomino med søv man og hale - Stjernens Ivana, rød med lys man og hale (flaxen)

Miljø effekter

Generelt har miljø effekter som eks. temperatur, årstid, foderstand, alder mv. en stor betydning for den enkelte hest's nuance af farven.
Det er derfor man ofte ser en enkelt hest skifte i nuance henover året, og efterhånden som hesten bliver ældre. Ja sågar afhængig af hestens huld.
F.eks. ses de såkaldte "blommer" eller "dapples" ofte tydeligere på heste der er ved lidt godt huld.
Nogle farver som eks. palomino og leverrød ser ud til at blive tydeligt mørkere med alderen, ihvertfald i de første år af hestens liv.
Og andre ja de skifter bare med årstiden, dette ses især hos brune og buckskin heste.

Her ses Zonneroosje v.d. Uilecotenweg i hhv. sommer og vinterpels da hun var plag.

Her ses Kerswell Sorcerer først i skiftet mellem vinter og sommer pels, og efterfølgende i sommerpels, samme år.

Her ses sommerbilleder af Stjernens Mini-Pachal som hhv. 1 års og som 2 års.

Følpelsen

Følpelsen kan være en rigtig drillepind.
Ofte kan følpelsen være med til at give en god ide om hestens endelige farve, men den kan i den grad også snyde.
Jeg plejer altid at sige at man ikke kan sige noget om hestens endelige farve før den er mindst 3 år gammel, og selv da kan man ikke vide sig helt sikker.
Heste fødes ofte med en følpels der er noget lysere end deres blivende farve. Dette gælder især for føl der har en aller anden form for afbleget farve, eks. dun eller palomino.
Det er dog ikke altid det holder helt vand.
Her er eks. billeder af min egen lille Shady Acres Zodiac. Han blev født brun, men viste sig ved fældningen at være buckskin. Han gennemgik sågar flere farveskift hans første år.
Først den lyse brune farve, der så blev afbleget i solen. Da han fældede følpelsen blev han først helt sort, og så nærmest sølvglinsende/skimmel lignende, for derefter at blive normal buckskin.